Billede beskrivelse

Ældrerådet vil møde borgerne

Der bliver to træffetider, hvor fok kan komme og stille spørgsmål

28. august 2019 kl. 12.10

BRØNDERSLEV: Ældrerådet vil gerne møde borgerne i øjenhøjde for at vide, hvad der rører sig og for at få et oplyst grundlag at træffe beslutninger på, skriver Ældrerådet i en pressemeddelelse.

Derfor er det besluttet at holde træffetid på foreløbig to plejecentre. Det er på Støberiet den 2. september og Margrethelund den 17. september, begge dage kl. 14-16.00. Alle borgere kan komme og stille spørgsmål, søge råd og vejledning eller bare få en generel snak om kommunens ældrepleje.

- Vi håber den enkelte borger her får mulighed for at få den oplysning/eller viden som er relevant, udtaler formanden for ældrerådet Inger Møller Nielsen, som begge dage vil være til stede sammen med næstformand Jonna Råsted

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste