Årets Elev er kåret
22-årige Morten Lyngdahl Jensen fra Lidl i Østergade i Brønderslev er blevet kåret som Årets elev i Lidl Danmark med et flot 12-tal i sin afsluttende prøve, fortæller Lidl i en pressemeddelelse.
- Han er en teamplayer med en stor faglig viden, som han gerne deler ud af for at gøre sine medstuderende bedre, lød nogle af de rosende ord fra Thomas Mogensen, uddannelseschef i Lidls region Vest.
- Det giver lige et ekstra klap på skulderen, så man ved, at det, man har lavet undervejs i uddannelsen, har været ok, siger Morten Lyngdahl Jensen.
Han forventer at begynde som souschef-trainee inden for det kommende år. Målet er at blive butikschef. Morten modtog 5000 kr. sammen med kåringen.
Morten er i øvrigt lokal kendt som en meget habil fodboldspiller, med sine bedste styrker i forsvaret, hvilket han udnytter til fulde når han spiller med på ØBI Fodbolds serie 4 hold. tex