I januar var der rejsegilde på de nye boliger på Søhesten. Den 18. maj er der mulighed for at se nærmere på det færdigbyggede projekt. Foto: Allan Mortensen Allan Mortensen
Åbent hus på Søhesten
Byggeriet af 18 nye træhuse på Søhesten i Hals nærmer sig sin afslutning. Den 18. maj er der mulighed for at se nærmere på de nye boliger. Mellem kl. 15 og 18 inviterer bygherren Sundby-Hvorup Boligselskab således til åbent hus i de nye lejeboliger, som alle er udlejet.
14 af boligerne er i første omgang reserveret af Aalborg Kommune til flygtninge.
- I Sundby-Hvorup Boligselskab er vi glade for, at vi - sammen med resten af lokalsamfundet i Hals - kan være med til at bidrage til denne vigtige opgave, hedder det i en pressemeddelelse.
Der bydes på forfriskninger til alle.