Vinbonden Mogens Damsgaard vil lørdag vise rund i sine vinmarker og fortælle om vinfremstilling. Foto: Jørgen Ingvardsen
Livet her

Åben vingård

VINGÅRD: Mogens Damsgaard fra Alderslyst Vingaard ved Thorup inviterer indenfor på lørdag

04. juni 2021 kl. 06:00

Det burde egentlig ikke være muligt at dyrke vin så langt mod nord som i Thorup, men ikke desto mindre er det, hvad Mogens Damsgaard har gjort siden 2005, da han startede med de første 500 planter. I dag er der 2.000 planter på de 6.000 kvm. beliggende på nogle sydvendte skråninger på sydsiden af Jyske Ås med udsigt til Aalborg.

Lørdag 5. juni kl. 11-16 kan man besøge vingården og gå en tur i vinmarken, smage på vin fra flere årgange og få en snak med vinbonden.

Alderslyst Vingaard er en af Danmarks nordligst godkendte vingårde, der fremstiller vin helt fra bunden. Der laves hvid-, rosé- og rødvin på eget vineri. Trods den nordlige placering, kan der faktisk godt dyrkes vin. Således blev der i 2018 høstet tre tons vindruer.

- Det var også vores hidtil bedste år og største høst, fortæller Mogens Damsgaard, der på lørdag gerne fortæller meget mere om vindyrkning og livet som vinbonde i Thorup.

Andre læser også

Andre læser også

Nyeste

Hot lige nu