Billede beskrivelse

75 år med Thise IF skal fejres

09. juni 2017 kl. 10.43

Thise Idrætsforening arrangerer traditionen tro den årlige idrætsuge /sommerfest i den kommende uge. Ugen kulminerer med fejring af Idrætsforeningens 75-års jubilæum.

Jubilæet fejres med en kæmpe fest i Manna-Thise Multihus lørdag 17. juni kl. 18. Musikken leveres af Small Amsterdam og den gode stemning skaber deltagerne selv. Om formiddagen er der reception i klubhuset.

Idrætsugens mange aktiviteter begynder allerede i formiddag med loppemarked ved Manna Traktor, hvor der serveres gratis kaffe og rundstykker kl. 9. Samme dag er der biludstilling og Rap i Ryå fra kl. 9 til 13.

I løbet af ugen spilles der mange fodbold- og håndboldkampe. Veteranfodbold, pigefodbold, damehåndbold og flere andre kampe er på programmet. Mandag er der Jumping fitness opvisning, og der arrangeres en kage konkurrence. Alle kan møde op med egen version af en jubilæumskage og deltage i konkurrencen om en flot præmie

Igen i år arrangeres et cykel- sponsorløb, men som noget nyt går de 75 procent af de indtjente penge til kræftramte og kronisk syge børn på Aalborg Universitetshospital. Løbet afvikles onsdag 14. juni. Fredag 16. juni holder Thise Skoles Landsbyordning åbent hus om eftermiddagen. Fredag aften kommer YouTuberen ComKean og skriver autografer og tager selfie med alle interesserede.

- Alt i alt et program for ugen der byder på mange forskellige aktiviteter for alle aldersklasser, lover foreningen.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste