Billede beskrivelse

64 med i golfturnering

Golf til et velgørende formål i Brønderslev Golfklub

22. august 2018 kl. 15.11

Brønderslev Rotary Klub har for tredje år i træk afholdt et stort velgørende arrangement i Brønderslev Golfklub.

Klubben oplyser, at der efter en fælles morgenmad skulle spilles 18 hullers golf og derefter afsluttes med frokostbuffet og præmieuddeling.

- Vejrguderne viste sig endnu engang fra sin gode side nemlig kun lidt vind og tørvejr - perfekt vejr til golf, skriver klubben.

64 spillere fra lokale forretninger og firmaer deltog i dagen, hvor man støttede op om Brønderslev Rotary Klub. Overskuddet går til gode formål i lokalområdet.

Resultatet af turneringen 2018 blev:

Nr. 1:

Nordjyllands Idrætshøjskole Søren Albertsen, Thomas Borup, Paw Jensen, Tim Agerskov med 113 point (bedst på de sidste ni huller).

Nr. 2

Nybolig Brønderslev med Morten Hedegaard, Inge Hedegaard, Malthe Laustsen, Kristian Nielsen også med 113 point.

Nr. 3:

Nordjyske Bank med Ole Ottesen, Berit Skovgaard, Karl Andersen, Morten Trudslev med 106 point.

Der var også en konkurrence om at slå et enkelt slag og komme så tæt på et flag som muligt, og de blev vundet af:

Paw Jensen fra NIH.

Morten Hedegaard fra Nybolig Brønderslev.

Chris Jespersen - Ameta Computer.

Inger Lange fra Electro Gruppen.

Inger Lange fra Electro Gruppen vandt også en konkurrence om at slå det mest lige drive, som er en type slag.

Peugeot Brønderslev havde stillet en bil på højkant, såfremt en af spillerne lavede Hole in One på et bestemt hul. Det skete desværre ikke.

Under turneringen kørte Brønderslev Rotary Klub rundt med forsyninger.

Golfklubben melder, at turneringen var en stor succes, og at mange forretninger og firmaer gentegnede et hold til næste år.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste