Billede beskrivelse

60 deltog i Tylstrup-løbet

17. juni 2022 kl. 15.30

Vejrguderne bidrog med glimrende løbeforhold, da den anden udgave af Tylstrup-løbet forleden blev afviklet.

60 motionister var tilmeldt arrangementet, som fordelte sig på tre ruter. 3, 5 eller 10 kilometer udgjorde valgmulighederne efter fælles start på Tylstrup Stadion.

- Vi er meget tilfredse med opbakningen, siger Mathias Mattesen, der er en af arrangørerne.

- Formålet har været at skabe noget fællesskab her i byen. Et motionsløb er noget, der kan samle folk i alle aldre. Derfor er vi også glade for at konstatere, at både børn og voksne har deltaget. Han bakkes af medarrangør, Julie Algrensen.

- Vi vil meget gerne skabe en årlig tradition. Det er godt på vej, og foreløbig har vi planlagt endnu et løb til næste år, oplyser hun.

Løbet var i øvrigt suppleret med en lang række præmier og gevinster. Salon L, Dagli’brugsen, Tylstrup Kro og Byens Pizza bidrog alle med sponsorstøtte.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste