50 års jubilæum aflyst

23. september 2020 kl. 11.59

Lions Club Brønderslev aflyser deres jubilæum i efteråret.

- Vi har desværre, pga. coronakrisen, været nødt til at aflyse festlighederne i forbindelse med vores 50 års jubilæumsdag lørdag 24. oktober hvor vi havde planlagt en reception for venner og naboklubber samt med bl.a. uddeling af donationer til forskellige foreninger her fra byen, oplyser Kaj Ove Bendixen, der er formand for jubilæumsudvalget.

Der var planlagt en aften med festmiddag for klubbens egne medlemmer og Brunhilde på Landboskolen i Brønderslev.

- Vi har fra Lions side besluttet, at det ikke vil være hverken ansvarligt eller muligt at gennemføre en så festlig dag, som et 50 års jubilæum er, under de betingelser/begrænsninger, som myndighederne foreskriver. Som organisation retter vi selvfølgelig ind efter de retningslinjer, som myndighederne udstikker, oplyser Kaj Ove Bendixen.

Lions vender tilbage med både reception, fest og donationer, når situationen igen tillader det.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste