250 til fastelavnsfest
Brønderslev Gymnastikforening er på banen igen med et brag af en fastelavnsfest. Omkring 250 kom til festen i Hedegårdsskolens hal.
Der blev slået katten af tønden på hele seks tønder, og deltagerne var delt op i forskellige aldersklasser. Føtex havde sponsoreret tønderne.
Der var masser af flotte udklædninger - spiderman, bier, klovner, hekse og meget mere.
- Børnene har godt nok være idérige, siger formand for Brønderslev Gymnastikforening, Randi Villadsen Bækhøj.
De to juniorhold - BGF- spring og BGF-rytme skal stå for det praktiske, og de får fremover overskuddet til en tur eller lignende.
Gymnasterne havde bagt kage til dagen.
Randi Villadsen Bækhøj fortæller, at det er planen at gøre fastelavnsfesten til en fast tradition.
- Det er også planen, at vi vil genoplive vores julefest, der ikke er holdt siden 2013, fortæller BGF-formanden.
Det er lykkedes at finde personer, der vil stå for aktiviteterne.
- Hidtil har det skortet lidt på at finde personer til at stå for arrangementerne, fortæller Randi Villadsen Bækhøj.