25 udstiller påskekunst
25 udstillere er med på årets påskeudstillingen på Brønderslev Gymnasium.
Udstillingen er en blanding af kendte ansigter og nye udstillere.
- De er altid en fast stab af udstillere med, og jeg sørger for, at der er nye med hver gang, fortæller John Laursen, der står bag udstillingen.
Han har været rundt i hele Danmark, for at finde udstillere til udstillingen.
Udstillingen er den 43. i rækken, og er en af Danmarks ældste påskeudstillinger, omend ikke den ældste. Så den kaldes Påskeudstlllingen.
Det er 28. gang John Laursen står bag udstillingen.
Han udstiller selv nogle af sine klovner.
- Jeg bliver aldrig træt af at male klovner, som er blevet kendt for, siger John Laursen.
- I begyndelsen var der omkring 15 påskeudstillinger i Nordjylland, nu er der omkring 350.
- Det er et stort arbejde at arrangere påskeudstilling, men det er også en stor oplevelse at se det hele vokse frem for til slut at munde ud i en forhåbentlig god udstilling, siger John Laursen.
- Det er jo sådan med en kunstudstilling, at det er de enkelte kunstnere, og især de, der vælger at udstille, der afgør udstillingens kvalitet.
- Jeg synes selv, at udstillingen i år er lykkedes, og jeg håber, at de besøgende vil hygge sig, og i ro og mag få nogle gode kunstneriske indtryk og oplevelser.
- Påskeudstillingen er blevet en kulturel begivenhed i det nordjyske - en begivenhed mange fra nær og fjern ser frem til, og som hvert år samler flere tusinde besøgende, siger John Laursen, der regner med 4000-5000 besøgende.
De seneste år har omkring 150 stået i kø, når dørene åbnes, men salget begynder ikke før klokken 10.
- Når jeg ved, at der kommer så mange besøgende, vil jeg som arrangør gøre alt for at give alle en god oplevelse ved at præsentere nogle gode kunstnere og en god udstilling som helhed, siger John Laursen.
Der er til dette års udstilling anskaffet nye podier til de værker, der skal placeres i gymnasiets øer.
I forbindelse med ferniseringen skærtorsdag vil Ulf Nielsen fortælle om en tur til Grønland.
Udstillerne er: Tina Asmussen, Esbjerg, maleri, Hanne Astrup, Aalborg, maleri, Jens Brammer, Hundested, maleri, Claus Brøndum Sørensen, Tornby, maleri (ny), Margrethe Christensen, Grindsted, maleri, Deborah Damgaard-Hansen, Thisted, pastel (ny), Mette Holmberg, Gilleleje, maleri (ny), Niels Huang, Nykøbing Sjælland, keramik (ny), Eydna Kjelnæs, Løkken, maleri, Torben Klostergaard, Hornslet, skulptur, John Laursen, Brønderslev, maleri, Ole Mandrup, Frederikshavn, skulptur, Simon Maltha, Faaborg, keramik, Martin og Anne Mølgaard, Hjerm, skulptur (ny), Mogens Nielsen, Hobro, maleri, Ulf Nielsen, Faaborg, maleri (ny), Ulf Nielsen, Faaborg, keramik, Birthe Rågård, Odder, keramik, Walther Schaldemose, København, maleri, Pól Saredenni, Færøerne, maleri, Helene Stigel, København, keramik, Dorthe Stiller, Brønderslev, maleri, Antiokia Sørensen, Hjørring, maleri (ny), Helena Trovaj, Ävlsjö, Sverige, akvarel (ny), Vita Valdmane, Riga, Letland, keramik og Karen Willesen, Sønderborg, maleri (ny).
Der er fernisering skærtorsdag, og udstillingen er åben til og med 2. påskedag.