20 gange med BlAAkunst
BRØNDERSLEV: Der er kunst for næsten enhver smag i Den Runde Pavillon i Brønderslev. Det er 20, gang foreningen BlAAkunst udstiller.
Ifølge Ole Jespersgaard fra BlAAkunst er der god søgning til udstillingen, der er åbent il og med på søndag.
Søren Philbert udstiller streetart.
- Her har jeg fundet en niche, fortæller Søren Philbert, der blandt andet laver tegneseriefigurer, men også mange andre ting.
39-årige Søren Philbert har arbejdet med kunst siden han var 10 år.
Han udstiller forskellige steder i landsdelen.
Ole Jespersgaard arbejder i flere år tusinde moseeg, og han har en skulptur med, der endnu ikke er færdig.
De øvrige udstillere er: Ole Jespersgaard med moseeg. Pia Pedersen raku og keramik, Britta Kornum maleri, John Jensen smykker, Susanne Bach keramik, Maja Bundgaard tekstilkunst, Klaus Jensen, havekunst, Claus Andersen maleri og offsettryk og Pernille Daner Pedersen maleri.
15-årige Camilla Skovsgaard underholdt med nogle numre i forbindelse med ferniseringen.
- Camilla er virkelig et ungt musikalsk talent, der medvirker ved mange lejligheder. Hun spiller både egne og andres værker, fortæller Ole Jespersgaard.
I ferniseringstalen fortalte Ole Jespersgaard, at foreningens idé er at sætte mere kulør på Brønderslev.
Ole Jespersgaard fik ideen til BlAAkunst sammen med kunstneren Erik Vadsager.
- Udstillingen har bare udviklet sig næsten fra gang til gang, bemærker Ole Jespersgaard.