Billede beskrivelse

182 håndboldspillere fra Brønderslev tager på cup

14. april 2023 kl. 18.29

BRØNDERSLEV: I weekenden i uge 15 sendte BI Håndbold 182 spillere og ledere til stævne i Aalborg.

- Vi har 15 hold med, fordelt på U9, U11, U13 og U15 både piger og drenge. Det bliver afslutningen på en fantastisk håndboldsæson og noget som alle har set frem til meget længe, lød det i en pressemeddelelse fra BI Håndbold, der blev udsendt i forbindelse med afrejsen mod Aalborg.

I pressemeddelelsen hedder det videre:

- Når vi er så mange afsted sammen, så er det vigtigt, at vi skaber noget samhørighed. Det er jo svært at kende alle, der spiller håndbold i BI. Men vi ved det betyder meget for vores medlemmer, at de kan sige hej til hinanden, når vi mødes rundt i hallerne til Svane Cup. Derfor har vi i samarbejde med Novabil og Bridgestone skaffet en trøje til alle deltagerne, så alle kan se, at vi kommer fra den samme dejlige klub. Det er fedt og styrker fællesskabet. Vi ser frem til en skøn weekend med fokus på alt det bedste både på og udenfor håndboldbanen.

Billede beskrivelse
Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste