180 til Parkløbet

12. juni 2017 kl. 11.17

Nogle regndråber er ingen hindring for løbere. 180 stillede op til Parkløbet i Hedelund Rhododendronpark i Brønderslev.

Det var Lars Bisgaard, der sendte løberne afsted. Først var der børneløb med 25 løbere.

Det er rekord på børnesiden. Idrætsbørnehaven Lærkereden stillede blandt andet med et stort hold.

Her var det Axel Simonsen, der var "hare" på cykel, og ledte børnene rundt i parken.

For de voksne var der løb på 5 og 10 kilometer.

- Vi er glade for den store opbakning, siger næstformand i løbeklubben, Thomas Stenbak Mouritsen.

Det er anden gang, der løbes fra parken, efter at der i fire år var løb fra Nordjyllands Idrætshøjskole.

- Vi har nogle af de bedste rammer i Danmark i rododendronparken. Så nu bliver løbet fast her.

I år var der en ny rute i forhold til i fjor. Løbet gik gennem Ådalen og Grindsted Plantage.

Løbeklubben fortsætter sine aktiviteter her i sommer med træning for interesserede.

Hos mændene var det Carsten Johannesen, der gennemførte 10 kilometer i tiden 38.34 minutter. Christian Juel løb i tiden 40.30 og Jesper Thorndall i tiden 40.34.

Hos kvinderne var Mette Sand Olesen hurtigst i tiden 45.06. Gitte Sand gennemførte på 47.03 og Anne Bundgaard på 50.35.

Fem kilometer, mænd: Jonas Konggaard 17.27, Lars Lindbjerg 18,29 og Gustav Gehlsen 18.53.

Fem kilometer, kvinder: Mette Augustesen 26.11, Nanna Augustesen 18.29 og Dorte Nielsen 28.46.

Fem kilometer, juniordrenge: Gustav Gehlsen 18.53, Andreas Gehlsen 23.10 og Hector Hedegaard 27.45.

Fem kilometer, juniorpige: Kajsa van Dalm 29.03, Karla Nielsen 30,20 og Iben Thomasen 30.25.

Hos børnene var Cecilie Julie Grøn, Caroline Bang Røjkjær og Maja Z. Christensen først i mål samtidigt.esb

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste