Billede beskrivelse

17 ekvipager på hubertusjagt i smukke omgivelser

26. september 2022 kl. 15.01

Hals og omegn viste sig fra sin smukkeste side blandt de 17 ryttere, der lørdag tog del i den årlige hubertusjagt. 

Hals Rideklub var vanen tro vært for det fine arrangement, som bød på ridning langs både marker, skov og strand med en række indlagte spring. Sidstnævnte blandt andet i den såkaldte Trekantskov, hvor AKA-fonden og Friluftsrådet står bag donationen af et ridespor med faste forhindringer. 

Billede beskrivelse

Mens dagen begyndte en smule grå, så brød solen ved middagstid helt igennem skyerne og skabte en smuk ramme om arrangementet. Jagtridningen blev i øvrigt skudt i gang ved Hals Rideskole med indlagt pause ved Bisnap. 

Billede beskrivelse

Siden gik ruten gennem plantagerne nord for byen, mens der blev rundet af med opløb ved Nymark. Her blev der dystet om at komme først blandt både heste- og ponyekvipager. Alberte Boddum på Megara var hurtigst i hesteopløbet, mens Louise Laurvig Jeppesen på Racing Tai kom først i pony-konkurrencen.

Jagtridningen sluttede med samling ved rideskolen med uddeling af præmier og hygge.

Billede beskrivelse
Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste