14-årig Brønderslev-talent gav den gas i Bahrain: Kørte sig til en 4. plads i VM

28. december 2021 kl. 06.02

Som yngste mand i et felt på 18 kører sikrede Victor Nielsen på 14 år fra Brønderslev sig en 4. plads til senior-VM i Ekart.

VM blev afviklet i Bahrain fra den 11. til 19 december på den 1,3 km lange kuberede kartbane, som er placeret ved siden af den berømte formel 1 bane i Bahrain.

Den talentfulde racerkører fra Brønderslev har kørt mange topplacering hjem gennem sin junior-kart karriere blandt andet i tyske, italienske og danske løb, med en tredjeplads i tysk mesterskab i 2019 med bedste samlede præstation.

I 2021 er Victors bedste resultat en tredje plads til EM og nu 4. pladsen til VM.

Klimamål

Nu er Victor gået i gang med at planlægge 2022 sæson, hvor der arbejdes på et skift fra Kart til bil tros Victors unge alder. Victors store drøm er at blive professionel racerkører.

Victor og teamet omkring ham arbejder på at kombinere verdens klimaudfordring sammen med motorsport ved at tænke en bæredygtig motorsports-fremtid ind i Victors karriere - målet er at være uafhængig af fossile brændstoffer.

Om løbet

I Bahrian skulle Victor starte som nummer 10 i VM-finalen. Under løbet fik Victor gennemført seks overhalinger og var på vej til at indtage tredje pladsen, da de sidste omgange blev kørt - men Victor løb tør for omgange for at opnå en podium placering.

Da alle Karts er ens og har samme power er det ene og alene op til køreren at gør en forskel, det gjorde Victor i finale ved at være den køre der avancerede flest pladser.

Victor havde sikret sig en 4. plads i tidtagning, men fik desværre trykket fronten ind på karten under tumult i starten af et af de indlede heats, det medførte en straf på 5 sekunder og derfor skulle Victor startet som nr 10 i finalen og med en længde på kun 13 omgange, var Victor sat under pres for at opnå en topplacering. Feltet bestod af flere nationale mestre, tidligere Europa mestre og top placering fra tidligere VM, de fleste deltager var mellem 16 og 20 år, så det var en stor udfordring for den unge Nordjyde.

Victor havde sikret sig deltagelse i VM, såkaldte Grand final, ved at kører en tredje plads hjem under EM tidligere på året.

De elektriske drevne Karter har en acceleration fra 0-100 km/t på under 3,5 sek og en topfart på 135 km/t selv om karten vejer ca. 50 kg. mere end normal senior kart. Alle karter har nøjagtig denne samme power og setup derfor er det kun køerne der gør en forskel, modsat junior klassen Victor normalt deltagere i hvor motor og kart setup er forskellige mellem de enkelte deltagere.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste