Billede beskrivelse

13 mål i blot 6 kampe: Imponerende forår af Flauenskjold-topscorer

10. maj 2023 kl. 07.48
Opdateret kl. 09.55

Anders Thomsen fra Seriesport.nu har talt med Mikkel Hansen fra Flauenskjold IF.

Efter 2 uafgjorte kampe i streg kommer I tilbage på sejrssporet, hvilke ord vil du sætte på jeres præstation?

- Solid og koncentreret. Vi spiller en kamp med meget få udfald i vores defensiv, så det er jeg meget tilfreds med, da det er noget vi snakker rigtig meget om.

Er du overrasket over I formåede at besejre Hirtshals med så overbevisende cifre?

- Det var ihvertfald ikke det jeg havde forventet. Det er en meget lige kamp med få chancer. Vores målmand tager flot en friløber lige inden pausen, hvor vi scorer i det efterfølgende angreb og går til pause med 1-0. I anden halvleg synes jeg vi er bedre end Hirtshals.

Det er svært ikke at være imponeret over Christian Kjeldsen Jensen 13 mål i blot 6 kampe, hvilke ord vil du sætte på ham og hvor meget vil han kunne drive det til rent fodboldmæssigt?

- Christian er en vanvittig dygtig afslutter, han skal ikke bruge ret mange chancer på at lave sine mål. 12 af hans 13 mål er scoret på 1. eller 2. berøring, hvilket vidner om en enorm evne til at finde de rigtige rum og placeringer i og omkring feltet, samt dygtige medspillere der kan sætte ham op. Han har prøvet sig af på højere niveau, og det kunne han sagtens gøre igen med succes. MEN tænker han har det godt i Flauenskjold, så han er ikke til salg.

Resultat:

Kamp: Hirtshals B – Flauenskjold IF
Dato:6. maj
Serie & Pulje: Serie 2 Kreds 12
Resultat: 1-4
Målscorer i kampen: Drejer og 3 x Kjeldsen

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste