Billede beskrivelse

13 indsamlere luftede bøtterne

04. oktober 2023 kl. 12.01

Mens Dansk Røde Kors søndag afviklede den årlige landsindsamling med et foreløbigt resultat på 14 mio. Kr., så var der også lokalt frivillige på gader og stræder. Indsamlingsleder i Gandrup, Ulsted, Hou og Hals, Erik Ravn-Jensen fortæller, at i alt 13 indsamlere havde meldt sig under fanerne. 

Disse fik i alt små 13.000 kontante kroner i bøtterne. Dette beløb skal suppleres af et endnu ukendt resultat via MobilePay.

- Vi siger tak til alle indsamlere og til dem, der har støttet det gode formål, lyder det fra Erik Ravn-Jensen.

Han takker desuden Ulsted Hallen, Sparekassen Danmark, EDC Danebo i Hals og Hals Kirke for forplejning og lån af lokaler.

Midlerne fra landsindsamlingen går blandt andet til hjemligt udsatte samt til ofrene for oversvømmelserne i Libyen og jordskælvet i Marokko.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste