1000 gymnaster på gulvet

18. marts 2018 kl. 22.32

Det var et imponerende syn, da omkring 1000 gymnaster indtog Brønderslev Hallens gulv søndag til den årlige forårs-opvisning. De mange tilskuere, der fyldte hallen til bristepunktet, stod op under indmarchen, og modtog gymnasterne med klapsalver i den forårspyntede hal.

Der var fra forældre-barn-hold til Vendelboerne i den ældre ende - dem med sølvstænk i håret.

Det var en stolt formand, Randi Villadsen Bækhøj, der åbnede for opvisningen.

Som noget nyt er BGF’s landsdelshold i år udvidet med et ynglingehold. Den nye strukturændring fra DGI har rykket lidt på aldersinddelingen på mini- og juniorholdet, som gav plads til et ynglingehold.

- Vi er igen klar med et drømmehold til både rytme og springsiden på ynglingelandsholdet fra næste sæson, oplyste Randi Villadsen Bækhøj. En nyskabelse var, at der var priser til gymnaster, der gør en ekstra indsats.

Årets Gymnast/Kammerat blev Sebastian Bjerring Højer.

- Sebastian Bjerring Højer får prisen for gennem sit engagement og væremåde er en god rollemodel for andre gymnaster.

- Gennem årene har Sebastian Bjerring Højer rykket sig gymnastikfagligt, og gennem sin udvikling har han også haft overskud til at udvise holdånd, hjælpsomhed og begejstring.

- Instruktørerne fortæller, at Sebastian Bjerring Højer alt er smilende og sød mod sine medgymnaster. Man kan altid spørge ham, om han vil være behjælpelig med at få andre til at føle sig bedre tilpas.

- Han melder altid klar med det samme. Han giver en enorm god ånd på holdet, og er altid positiv. Han er også en en gymnast, som altid er med på alt, uanset om det er rytmisk gymnastik, at lære nye spring eller om det er at danse.

Årets BGF Særpris gik til Rasmus Pølund Brander.

- Prisen gives til en person, der gennem sit virke i BGF har ydet en ekstra indsats.

- Det siges, at Rasmus Pølund Brander, at han har en livslang "forvaringsdom" i BGF. Han har et venligt og hyggeligt gemyt. Han har altid en kvik kommentar i ærmet, og siger stort set aldrig nej til at hjælpe. Dette er uanset om det er med BGF’s medlemssystem Conventus, hjemmesiden, facebook, infoskærm, redskaber, bestyrelsesopgaver eller som instruktør, hvor han gerne arrangerer en fællestur til Rush eller pizzaspring. Han er begrebet af BGF, og uden ham ville nogen ting være rigtig rigtig svært, hvis ikke umulige.

Randi Villadsen Bækhøj sagde, at uden de mange frivillige i BGF, der har hjulpet gennem sæsonen, ville der ikke være nogen forening.

Randi Villadsen Bækhøj beklager, at en del instruktører stopper, fordi de skal på efterskole.

- Men vi håber, at de vender tilbage.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste