Billede beskrivelse

Lasse spiller op til musikaften med svensk musik

05. januar 2026 kl. 12.20

KLOKKERHOLM: Onsdag 15. januar spiller organist Lasse Christensen en lille aftenkoncert efter skumringen med musik fra den svenske folketone på orglet i Hellevad Kirke i Klokkerholm.

- Efter en dag på jobbet og inden aftenens gøremål kan en lille musikpause i kirkerummet være et kærkomment helle og et afbræk i hverdagen, siger organist Lasse Christensen, der flere gange om året sætter sig ved orglet i Hellevad Kirke for at spille en halv times orgelmusik. Denne gang er det toner fra den svenske folketone.

- De er enkle, sangbare og stærkt karakterdannende, men bærer samtidig en næsten naturbundet vemodighed. Her mødes varme og melankoli i en tone, der både er jordnær og tidløs fra salmemelodier til brudemarcher og klassiske viser, siger organisten.

Koncerten starter kl. 16.30, og der er gratis entré. Efter koncerten serverer kirkens frivillige en kop kaffe.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste