Kom til gratis julekoncert
Så er tiden kommet for den traditionelle julekoncert i Jerslev Forsamlingshus, hvor Jerslev Byorkester igen inviterer til en musikalsk aften i julens tegn.
Igen i år bliver der budt på en hyggelig og festlig aften, hvor der bliver spillet såvel numre fra det ordinære program samt kendte julemelodier under ledelse af dirigent Mikael S. Sørensen. Blandt de kendte toner kan nævnes Magic trompet, Musens sang, Happy Christmas samt temaet fra Nødebo Præstegård, Sangen omkring træet.
I indeværende sæson har Jerslev Byorkester været heldige at få tildelt midler fra flere sponsorer, hvilket har givet mulighed for indkøb at et fantastisk piano/keyboard, som vil blive præsenteret i løbet af aftenen.
Koncerten finder sted onsdag 6. december, og der er fri entre.