Jørn og Lis driver imponerende privat museum

BRØNDERSLEV: Jeg kan lige så godt indrømme det: Jeg var dybt imponeret!

Da jeg kiggede forbi Jørn Larsen og hustruen Lis Ladekarls ejendom lidt uden for Brønderslev. For at få et kig på, og en snak om, det private museum, som de har etableret i de lokaler, der engang husede et landbrug. Mest baseret på Vildmosekartofler i 50 år.

I en periode havde de også kvæg i en af staldene. Det var hereford køer, der dog aldrig endte på et middagsbord.

- Da vi stoppede med at have køer, nænnede vi ikke at få dem slagtet. Vi har tre døtre, som dengang var piger, og de holdt så meget af køerne, der alle fik navne, og på en måde blev en del af familien. Så jeg fandt et sted, hvor jeg kunne sælge dem som afgræsningskøer, så vi var sikre på, at de ikke blev slagtet, fortæller Jørn Larsen.

Samlingen rummer rariteter af enhver slags. Kay Bæckmann Nielsen

Men nu er kostalden og kartoffel lagrene fortid. Lokalerne er sat i fin stand og huser nu en enorm mængde rariteter af - snart sagt - enhver slags: Biler, motorcykler, traktorer, radio- og tv-apparater, mobiltelefoner, legetøj, dukkehuse, lightere, musikinstrumenter - og en hel masse andet.

Langt det meste er effekter, som for længst er udgået af handel og nu mere er blevet museumsgenstande. Og det er jo netop det ejendommen, lidt uden for Brønderslev, er: En privat samling, der fungerer som et privat museum, som Jørn Larsen og Lis Ladekarl sammen har opbygget.

- Det er vores livsværk, og vi støtter hinanden 100 pct., for ellers kunne det slet ikke lade sig gøre at opbygge og passe en privat samling af denne størrelse, forklarer Jørn Larsen og Lis Ladekarl i forening.

Jeg får en rundvisning i det private museum af Jørn Larsen. Vi går gennem flere store haller, mens han med stor begejstring og ildhu fortæller om den kolossale samling af maskiner og effekter.

Blandt andet et væld af meget velholdte veteranbiler og -motorcykler, hvoraf mange er indregistrerede (med nummerplader) og derfor sagtens kan trille en tur ud på asfalten i det offentlige rum. Hvad Jørn Larsen da også ofte har gjort som medlem af Vendsyssel Motorcykel Klub.

I samlingen er der også knallerter i hobetal. Det bliver svært at nævne en knallert-model, som ikke er repræsenteret. Alt fra en gammel “røvskubber” til de modeller som teenagedrenge næsten ikke kunne leve uden for nogle årtier siden.

Næsten alle maskiner er i meget, meget flot stand. Ser næsten helt nye ud. Bortset fra - i enkelte tilfælde - næsten ikke synlige småskrammer og begyndende rust pletter. Men så skal man altså også være noget krakilsk og kigge godt efter …

Et hjørne af museet er fyldt med B&O-apparater. Engang vild luksus som nu er endt på det private museum. Kay Bæckmann Nielsen

Hvordan er det gået til - hvordan er det lykkedes at få fat i alle de flotte maskiner, der vil få motorentusiasters og samleres øjne til at blive fugtige i øjenkrogen?

- Det er jo mit fag at arbejde med maskiner. Jeg blev uddannet automekaniker i 1971, hvorefter jeg arbejdede på BMW i Brønderslev i et par år, inden jeg kom til Volvo i Hjørring, hvor jeg var i otte år, før jeg kom til Volvo i Brønderslev, hvor jeg var værkfører i fire år, forklarer Jørn Larsen.

Jamen hov! Dyrkede du ikke landbrug?

- Jo, jeg er ligesom vokset op i landbruget. Mine forældre havde et landbrug i Vester Hjermitslev. I 1972 fik jeg min egen første ejendom i Serritslev, og siden er det blevet til en række ejendomme, og i 1989 overtog jeg så stedet her, hvor vi er nu, fortæller Jørn Larsen.

Så han drev altså både landbrug og arbejdede som automekaniker i sine yngre dage. Men det stopper ikke med det. For Jørn Larsen var også musiker og medlem af orkestret Mayflowers, der optrådte næsten hver weekend.

Især til halballer, som der var mange af dengang, og Mayflowers har spillet til arrangementer, hvor de øvrige optrædende var datidens store navne i musikbranchen: Peter Belli, John Mogensen, Brødrene Olsen og Bamses Venner. I samme tidsrum som Jørn Larsen altså arbejdede som automekaniker og passede landbrug.

Orkesteret Mayflowers. Det er Jørn Larsen til venstre. Kay Bæckmann Nielsen

Sig mig, hvornår fik du tid til at sove, spørger jeg undrende.

- Jeg fik nok heller ikke sovet så meget dengang, smiler Jørn Larsen.

Og i denne hektiske, aktive periode begyndte Jørn Larsen så også at samle på maskiner og effekter, han typisk fandt på markeder, som han besøgte i sin ellers meget sparsomme fritid.

- I begyndelsen var det nok ikke så målrettet. Jeg var bare fascineret af flot håndværk. Men når jeg kunne nå alting, så er det fordi min stærke side er at tage fat med mine hænder og planlægge og organisere ting. Og når samlingen er blevet så stor, så er det fordi, jeg var tidligt ude. Fandt gode sager til fornuftige priser. Ikke alting i lige god stand, men så brugte jeg tid på at sætte biler, motorcykler og knallerter i stand, for det var jo mit håndværk, fortæller Jørn Larsen.

Jeg er ved at blive helt ør i hovedet over at tænke på, hvordan i alverden han har fundet tid til alle sine gøremål.

På vores rundtur kommer vi forbi et gammelt Hammondorgel. Jørn Larsen sætter strøm til orgelet, som til at begynde med afgiver knitrende og spruttende lyde. De gamle rør/pærer/elektroder/transistorer, eller hvad sådan noget nu hedder, skal lige varme op. Så bliver orglet stille.

Og nu begynder Jørn Larsens hænder at danse en pas de deux henover keyboardet, og fællesstuen, som vi er i, bliver fyldt med dansende toner. Den gamle musiker kan stadig sit kram!

Jørn Larsen giver lige et nummer på Hammondorgelet. Kay Bæckmann Nielsen

Vi afslutter rundvisningen, og Jørn Larsen byder på en kop kaffe til en afsluttende snak.

- Som nævnt, så er det især min glæde over godt håndværk, der er baggrunden for, at vi har fået skabt vores samling, siger Jørn Larsen.

Nu er han efterhånden blevet 75 år, og de seneste år har han og hustruen Lis Ladekarl drevet samlingen som et privat museum, hvor der kommer folk langvejs fra for at se den imposante samling. Der er kommet delegationer fra Norge, Sverige, Ribe, Borris, Hadsten, Skagen, Aalborg og naturligvis også Brønderslev. Og så har vi formentlig glemt en hel del lokaliteter …

- Det er ikke noget, vi gør for pengenes skyld. Vi vil bare gerne give noget videre og skabe glæde. Vi tager 65 kroner for en billet, men vi tager kun folk ind i grupper, for ellers kunne vi ikke lave andet end at vise rundt, og det rækker tiden altså ikke til, siger Jørn Larsen.

For de 65 kroner pr. person kan grupperne få en guidet rundtur i det imponerende museum. Og bagefter kan man slå sig ned i fællesstuen og hygge sig med lidt medbragt mad og drikkelse.

Hvad skal der ske med samlingerne, når du og Lis engang ikke er her mere, spørger jeg.

Jørn Larsen svarer lidt undvigende. Det er ikke helt på plads endnu.

- Så længe vi har et godt helbred, så fortsætter vi som nu. Og så må vi jo se, hvad der sker hen ad vejen, siger Jørn Larsen af.

Jeg sætter mig ud i min lidt ramponerede Hyundai. Som kunne have godt af en kærlig behandling a la dem, Jørn Larsen har givet sine gamle maskiner. Mens jeg triller hjem mod Brønderslev, sidder jeg og tænker:

Det kunne da være et kæmpe aktiv for Brønderslev at overtage samlingen, når den tid kommer. Sikke et museum byen kunne få. Hvis det ellers er muligt at finde bygninger, der er store nok til at rumme samlingerne. Men der er ingen planer i den retning.

Så “vi må jo se hvad der sker hen ad vejen”, som Jørn Larsen formulerede det.