Billede beskrivelse

Inviterer til fed koncert i populær park

22. maj 2024 kl. 14.02

BRØNDERSLEV: Søndag 2. juni inviterer Brønderslev Efterløns- og Pensionistforening med støtte fra Øster Brønderslev Sparekasse til koncert på Bussen Scenen i Rhododendronparken i Brønderslev.

Den populære gruppe The Irish Waterfalls kommer og underholder. Gruppen består af fem medlemmer, der nyder at spille irsk/skotsk folkemusik, som er musik man kan synge med på og måske få lidt uro i benene af. Det er fjerde gang, foreningen inviterer til musik i parken med stor succes.

Foreningens bestyrelse, der består af fem personer, sammen med nogle frivillige hjælpere håber på dejligt vejr. Den aktive bestyrelse stiller boder op, hvor der kan købes kaffe, te, vand og nybagte vafler til venlige solskinspriser.

Arrangementet er tilrettelagt af formand Else Jeppesen.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste