I Snakkeriet træner de evnen til at tale efter en blodprop - men der er brug for flere frivillige
Mette Pilgaard Møller
Hver fredag mødes syv mennesker, der har det til fælles, at de er blevet ramt af en blodprop, som har medført, at de har fået svært ved at tale.
Mødestedet kaldes Snakkeriet, her træner de deres evner til at tale, og de holder til på Aktivitetscentret Grønningen.
Der er enighed om på holdet, at det kan være frustrerende, når man ikke kan finde ordene.
- Vi har en hulens masse ord, men de vil ikke ud. De er der godt nok, men man kan ikke finde evnerne til at sige det, beskriver Henning Pedersen, der illustrerer frustrationen sådan her:
- Hovedet er ved at springe i luften.
Finn Findinge blev også meget ramt på talen, da han fik sin blodprop.
- Da jeg lå på sygehuset, kunne jeg ikke sige et ord. Jeg kunne ikke engang sige "tak for mad".
Birgitte Josefsen er en af de to frivillige, der er med, når de mødes i Snakkeriet. Men de vil rigtig gerne være flere - så kunne man også lave et hold mere og dermed hjælpe nogle flere.
- Hvis der sidder nogen, så må de skynde sig at melde sig, opfordrer Birgitte Josefsen, der oplever, at der ikke er så meget fokus på gruppen af folk, der rammes af blodpropper, selv om det sker for mange. Det kræver ingen særlig uddannelse at blive frivillig i Snakkeriet.
- Forudsætningen er, at man kan lide at være sammen med mennesker og kan lide at tale med andre mennesker, siger Birgitte Josefsen.
