Hundevenner samles til agility-show
De logrende haler kæmpede om opmærksomheden, da Brønderslev DCH præsenterede Agility i Grønningens gårdhave; sikken sommer-søndag!
Aktivitetscentrene i Brønderslev Kommune har jo generelt weekendåbent, og på Grønningen var søndagen reserveret til de fire-benede hundevenner og deres førere.
Plænen blev indtaget, idet den afvekslende agility-bane tog form, og de 8 ankomne hunde kunne knap vente med at kaste sig ud i legen. Ældste hundefører var Jonna på 84 år med hunden Wilma; hvilket forbillede!
De 40 tilskuere fik sig masser af gode grin over de mere eller mindre vellykkede hundekunster. 8 firebenede + 51 tobenede = intet mindre end 134 ben til stede i gårdhaven. Da strabadserne var ovre, kunne publikum købe kaffe og friskbagt kage-tapas; Grønningens Café var i dagens anledning flyttet udendørs.
Dagen sluttede, da hundene ikke kunne klemme flere ”guffer” ned, og de fleste var enige om, at ”der er intet så skønt, som en Vuffeli-vov”.
I den kommende juli måned og første halvdel af august vil der ikke være weekendåbent på Grønningen. Til gengæld byder programmet på ”Sommerliv på Grønningen” på hverdagene.
Blandt andet kan man se frem til ”Opera i Gårdhaven” på Grønningen 22. august.