
Hjallerup Marked: Mikkel og Tobias er klar til hygge og fest med synkrone t-shirts
Tobias Christoffersen og Mikkel Larsen havde synkroniseret deres t-shirts til Hjallerup Marked, hvor de var klar til koncert med Bjørn og Johnny - far og søn fra Bjørn & Okay og Kandis.
På deres t-shirts kunne man se en selfie fra sidste år med samme duo og et kæmpe smil - og smilet på de to kammeraters ansigter til dette års Hjallerup Marked var lige så stort.
Da de så, at Bjørn og Johnny skulle spille igen i år, besluttede de sig for at få lavet en t-shirt til markedet.
- Vi skal lige have fundet en tusch, så kan de lave en autograf på trøjen. Og vi skal også have taget en ny selfie, sagde Tobias Christoffersen kort før, koncerten gik i gang.
Hjallerup Marked har weekenden igennem budt på en række koncerter. I dag søndag er sidste dag med marked for i år.