"Billedhugger Jytte Høghs ”Gråfolket” flytter ind under store trærødder ved områdets grusgrav. ¬ Billedhugger Jytte Høghs ”Gråfolket” vil flytte ind under store trærødder ved områdets grusgrav."
Livet her

Her kan du møde mystiske væsner på din gåtur

02. december 2022 kl. 07:28

Ridder Bertram og Blåbær-Maja er blot to af de væsner, der huserer i skoven omkring Dronninglund Kunstcenter. Og de to har lagt i gløgggryden til alle - børn som voksne, der nærmer sig deres territorium på jule-gåturen 4. december klokken 13.00. Men kun af det gode. 

For selvom der huserer et par af Gråfolkets uartige børn på ruten, er ridder Bertram mand for at passe på alle deltagere - især ved Gråfolkets juletræ, hvor der hænger slikkepinde til børnene. 

Ved Musebøgen har Gråfolket deres base, og de har helt sikkert lovet at være stille, mens Blåbær-Maja beretter om deres skæbne - og om hvordan det gik til, at Gråfolkets unger fik en helårs-rutsjebane mod at love, de ville holde op med at glide rundt på Kunstcentrets tag. 

Turen slutter i kælderen, hvor der er Gråfolke-gløgg, æbleskiver og julegodter til børnene. 

Turen er arrangeret i samarbejde med “24 timer i Hjallerup”. Det koster 50 kroner at deltage, og beløbet går ubeskåret til Julemærkehjemmet i Hobro.

Annonceret indhold

Nyeste