Billede beskrivelse

God opstart i Brønderslev Bokseklub

27. august 2024 kl. 06.02

BRØNDERSLEV: Brønderslev Bokseklub har haft en forrygende start på den nye boksesæson. 

Det fortæller bokseklubben i en omtale. 

Der kommer konstant nye medlemmer, men alt har en pris. 

- Bokseklubben mangler plads, vi kan simpelthen ikke være flere i træningslokalet, og klubben leder med lys og lygte efter flere kvadratmeter. Mange flere, lyder det fra klubben. 

- I øjeblikket står klubben i en situation, hvor vi inden for en uge eller to må lukke for tilmeldingen af nye medlemmer. Der er ingen hjælp at hente hos vore politikere. Men nu ser det ud til at lysne. 

Bokseklubben har kig på nogle lokaler, som er yderst velegnede.

- Vi håber snart at kunne melde nærmere ud om, hvor det er. Vores boksere fortjener i den grad at få nogle ordentlige træningsfaciliteter. De fleste af vores kampboksere træner fire til seks gange om ugen, og det er skammeligt, at de skal nøjes med så lidt plads, som de har nu. 

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste