Billede beskrivelse

Glade børn gik børneoptog

03. maj 2025 kl. 10.57

BRØNDERSLEV: Det var torsdag formiddag. En noget kold 1. maj, hvor byens gader lå næsten tomme hen. Folk skuttede sig vist lidt inden døre og ventede på det herlige forårsvejr, som meterotologerne så gavmildt havde stillet os i udsigt i løbet af denne 1. maj-dag.

Så blev stilheden brudt. Små skridt og glade børnestemmer nærmede sig Nygade. Nogle børn i barnevogne, men også mange på egne ben. Behørigt fulgt af pædagogisk personale som sikrede, alt alt gik forsvarligt til.

Billede beskrivelse

Det var børn fra byens daginstitutioner, som skulle deltage i et børneoptog fra Nygade til Albani Plads, hvor Føtex-elever stod og ventede med gode sager. Saft og frugt.

Børneoptoget er arrangeret af Brønderslev Handel. Med Handelschef Pia Mikkelsen i spidsen.

- Det handler om at gøre noget, vi ikke gør til daglig og skabe glæde blandt børnene, siger handelschefen.

Børneoptoget er et element i de tre "Shop og Hyg"-dage, som Brønderslev Handel har arrangeret i årets tre første maj-dage.

Pia Mikkelsen siger, at Børneoptoget er kommet for at blive. Det skal være en forårstradition i Brønderslev.

Billede beskrivelse

- Det kommer under alle omstændigheder igen næste år, også selv om vi måske ikke gentager "Shop og hyg" næste år, fortsætter Pia Mikkelsen.

- Du kan jo selv se, hvor de hygger sig; det er bare så dejligt, smiler handelschefen.

Børnene har bænket sig ved bordene på Albani Plads. Og de hygger sig ganske rigtigt. Lidt saft og frugt er ikke det værste, man har ...

"Shop og Hyg" fortsætter med flere arrangementer de kommende dage.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste