Frits er 70 år og har meget at være taknemmelig over

DRONNINGLUND. En af de markante erhvervsdrivende i Dronninglund, bogtrykker Frits Danielsen fra Basis Tryk & Skilte, er netop fyldt 70, og selvom sønnen Kristian har overtaget firmaet, er der fortsat fuld fart over Frits.

- Jeg har ikke brugt mange timer på at ligge på sofaen. Mit slogan har hele tiden været: Kom nu, vi skal videre. Sådan har jeg altid haft det, og så har jeg været så heldig, at jeg har haft kræfterne og helbredet, fortæller Frits, der bor i sit barndomshjem syd for Dronninglund.

- Min far var landmand, og det ville jeg også gerne have været, men mine forældre syntes ikke, det var en god idé. Jeg skulle have en uddannelse. Min plan var at tage 10. klasse på Dronninglund Skole, men da min storebror, der var lærer, søgte en stilling der, ville jeg ikke gå der og gik ud. Jeg skulle så finde en uddannelse. Der var en ledig læreplads på Dronninglund Bogtrykkeri. Den søgte jeg og kom i lære som sætter, men lærte også at trykke. Jeg fik en god uddannelse, og jeg har aldrig fortrudt, at jeg gik den vej.

Nye udfordringer

- Efter et halvt års tid som svend fik jeg lyst til at prøve noget andet. Det var ikke så let, for midt i 70'erne havde der været en storstrejke, og alt lå stille. Jeg fandt dog en ledig stilling i Roslev på Salling. Den søgte jeg og fik. Jeg var kun 21 år, og året efter købte jeg hus i Glyngøre. Set i bakspejlet ville jeg nok ikke have gjort det i dag. Jeg kan godt være lidt misundelig på nutidens unge, der strækker ungdomsperioden lidt længere. Jeg havde syv fantastiske år i Roslev.

Lyst til at blive selvstændig

- Jeg fik ret hurtigt lyst til at blive selvstændig. Jeg var så i tvivl, om jeg skulle starte i Brønderslev eller i Dronninglund. Dengang var der jo et trykkeri i hver eneste by, og i Dronninglund var der et bogtrykkeri i forvejen. Jeg havde dog en fornemmelse af, at der var plads til to, så jeg valgte Dronninglund. Det valg viste sig at være godt, og jeg havde et godt samarbejde med Dronninglund Bogtrykkeri. Da det lukkede for at åbne et større trykkeri i Aalborg, blev jeg så alene i byen, fortæller Frits.

Midtvejs- og finanskrise

- Da jeg var omkring 50 år, havde jeg en periode, hvor jeg måske ikke var træt af mit fag, men jeg havde ikke så mange idéer, siger Frits.

Så kom finanskrisen 1. september 2008. De havde lige udbygget trykkeriet.

- Så vågnede jeg op, for så var vi pludselig nødt til at lave noget andet og tænke kreativt. Fra én dag til en anden fandt folk ud af, at de ikke længere skulle bruge fakturaer og den slags. Det kunne de alt sammen klare på mail. Vi mistede alt det, vi tidligere havde lavet til håndværkere og virksomheder. Det var vores fundament og levebrød. Det var en hård tid, men jeg genfandt lysten til at skabe. I dag kan vi jo på trykkeriet lave næsten alt. Vi kan lave æsker, bilfoliering, bannere og en hel masse, vi ikke lavede før. Havde vi ikke været hurtige til at sadle om, havde vi ikke været her i dag, siger Frits.

Utrolig udvikling

- Der er sket meget i min branche, hvor vi har haft svært ved at tjene penge siden 2008. Hvis jeg havde valgt at blive landmand, havde jeg nok skullet igennem den samme udvikling. Nu driver jeg et fritidslandbrug, og jeg undrer mig over, at landbrugsvarer i 2026 ikke koster mere, end de gjorde i 70rne. Det er faktisk den samme kilopris og mælkepris, vi har haft i over 50 år, mener Frits.

- Korn koster ikke så meget i dag, som det gjorde i 1974. Det hører jo ingen steder hjemme og slet ikke, at folk klager over, at fødevarer er dyre. Det samme gælder priserne. På samme måde er det gået med prisudviklingen inden for min branche. For 25 år siden kostede det nemt 250.000 kroner at lave en bog. I dag ligger prisen på omkring 50.000 kroner. Vi har jo også et forlag, og tidligere lavede vi måske 25 bøger om året. Nu er det tre eller fire.

En overlever

Gennem tiden har Frits opkøbt 14 trykkerier. Det gælder således flere trykkerier i Aalborg, så den store by ikke har et eneste trykkeri.

- Jeg har lært meget af mine forældre. Min far sagde altid, når høsten ikke havde været god, at vi så må håbe, den bliver bedre næste år. Man skulle for alt i verden ikke give op. Tværtimod, så måtte man spænde livremmen ind og ikke sidde på hænderne, men gøre noget. Det har jeg forsøgt hele livet, og når jeg ser tilbage, har jeg da også satset flere gange. Det er heldigvis gået godt.

En del af lokalsamfundet

- Jeg har hele tiden haft lysten til at snakke med andre mennesker. Jeg fik et godt råd af min revisor, da jeg startede. Han sagde, at jeg ikke skulle gemme mig bag trykmaskinerne, men komme ud at gøre sig synlig, lyder det fra Frits.

Det råd må man sige, han har taget til sig. Frits har således både været formand for handelsstandsforeningen, menighedsrådet, har prøvet kræfter med politik, været formand for Støtteforeningen for sygehuset og meget mere. Han har deltaget i en række andre projekter. Her fremhæver han selv et Danida-projekt i Cape Town i Sydafrika, hvor han var med til at starte et lokalt trykkeri.

- Jeg har var dernede seks gange, og flere af mine medarbejdere har været ansat dernede. Det var et spændende projekt. Og langt hjemmefra for en som mig, der hele livet har prøvet at være med til at skabe noget i vores lokalsamfund. Det har jeg holdt meget af og gør stadig. Jeg har da betalt mine lærepenge i livet, og der har været bump på vejen, men når jeg ser tilbage, har jeg meget at være taknemmelig over, lyder det fra 70-årige Frits Danielsen.