Billede beskrivelse

Forårskoncert i Jerslev: Gratis adgang for alle

12. maj 2024 kl. 11.01

JERSLEV: Onsdag den 29. maj afholder Jerslev Byorkester den traditionelle forårskoncert i Jerslev forsamlingshus.

Det fortæller orkestret. 

Koncerten vil igen indeholde kendte og nye melodier fra bl.a. filmens verden, melodier fra den traditionelle sangskat, solosang og naturligvis lidt marchmusik.

Jerslev byorkester kan til efteråret fejre 10-års jubilæum, hvilket bliver markeret med en festlig jubilæumskoncert i Jerslev Forsamlingshus. Detaljerne arbejdes der på, og publikum kan forvente en oplevelse udover det sædvanlige.

Jerslev byorkester så dagens lys i september 2014.

Mogens Jensen Jerslev, der er et kendt ansigt i musikkens verden, tog initiativ til at starte et orkester i Jerslev.

Efter seks år blev dirigentstokken overdraget til Mikael Sloth Sørensen, der på bedste vis har ført traditionerne videre og skabt nyt musik.

Der er fri entre til koncerten den 29. maj, der starter kl. 19.00

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste