Billede beskrivelse

Flere hundrede kilo træpiller stjålet fra landejendom

Ukendte gerningsmænd tømte i weekenden et fyrrum for det eftertragtede brændsel

18. oktober 2022 kl. 09.30

DRONNINGLUND: Det er nok ikke nogen overraskelse, at træpiller er i høj kurs for tiden. Derfor gjorde ukendte gerningsmænd et mindre kup i weekenden, da de stjal en stor bunke af det eftertragtede brændsel.

Mellem fredag aften og lørdag middag brød tyvene nemlig ind i et fyrrum på en landejendom på Ringstedvej ved Dronninglund. 

Herfra stjal det 900 kilo træpiller, fortæller politikommissær Peter Skovbak, Nordjyllands Politi i Frederikshavn.

Tyvene kunne arbejde uforstyrret, da landejendommen, der er sat til salg, ikke er beboet.

  

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste