Flemming har lavet mere end 100 sommerhuse gennem 50 år

AGERSTED: - Jeg har da overvejet at stoppe, for der sker jo hele tiden så meget nyt. Senest har jeg måttet anskaffe et nyt regnskabsprogram. Det er en merudgift, så jeg var nødt til at snakke med min revisor, om jeg skulle stoppe, men jeg har jo lyst til det her, fortæller tømrermester Flemming Kirk, indehaver af Agersted Tømrer- og Snedkerforretning.

Han har været selvstændig i 50 år og stammer fra Vestjylland, hvor han også blev udlært. Her regnede han også med at skulle leve sit liv, men så skete der noget.

Før i tiden lavede Flemming både vinduer og køkkener selv. Den tid er forbi. Foto: Jørgen Ingvardsen

- Jeg blev forelsket. I en pige, der tilfældigvis var lærer i Agersted, og så flyttede jeg herop. Jeg blev ansat hos en lokal tømrermester og kom på den måde til at kende egnen, lyder det fra Flemming.

Efter en periode hos forskellige firmaer, fik han som 25-årig lyst til at blive selvstændig.

- I 1976 købte jeg en Folkevogns pickup og lejede nogle lokaler hos Vaske-Mie, som vi kaldte hende. Hun havde en bygning lige over for Rosendalcentret, og der startede jeg. Det gik godt, og i løbet af kort tid blev jeg nødt til at ansætte en mand. Boligselskaberne var begyndt at bygge, og jeg var med til at bygge de fire boliger på markedspladsen i 1977 og havde vel tre-fire mand i arbejde. På samme tid lavede jeg en masse tagarbejde her i byen, husker han.

I nye lokaler

- Der var flere tømrere i byen. En af dem var Per Nielsen, der bl.a. lavede sommerhuse, Agersted Huset. Da han stoppede i 79, flyttede jeg ind i hans lokaler, og der fandt jeg nogle tegninger af sommerhuse. Det gav mig lyst til at prøve at bygge sådan et. Jeg havde en svend, der også gerne ville prøve det, så vi gik i gang med at bygge et i Hou, siger Flemming Kirk.

Da huset var færdigt, stod han hver weekend og viste sommerhuset frem.

Et af de sommerhuse, Flemmng Kirk har bygget på Anholt. Til efteråret bygger han et mere på øen. Foto: Jørgen Ingvardsen

- Jeg havde lavet brochuremateriale, og da der var stor interesse, gik jeg i gang med at bygge flere sommerhuse, samtidig med at jeg passede på mine kunder her i byen, for jeg vidste, at lige pludselig var der måske ikke interesse for sommerhuse. Det fik jeg ret i, for i 1986 kom kartoffelkuren, og så gik byggeriet helt i stå og kom først i gang igen i midten af 90'erne. Da var jeg glad for, at jeg havde passet på mine kunder, som stadig skulle have skiftet vinduer eller have banket et loft op, siger tømrermesteren.

Boliger og større projekter

Ved siden af arbejdet med sommerhusene begyndte Flemming at lave boliger for boligselskaber i Ørum, Dronninglund, Ulsted og mange andre steder.

- Det var altid efter licitation, så det var billigste mand, der fik arbejdet. På den måde kom jeg med i større projekter som bygning af Asaa Hallen og Thorup Hede Spejdercenter. Jeg husker også et spændende projekt i Aalborg. Her skulle der bygges ny Falck-station. Jeg udarbejdede et tilbud, og jeg havde regnet det hele ud og var kommet frem til et beløb på omkring halvanden mio. for tømrerarbejdet, siger Flemming Kirk.

Det var et meget stort beløb i starten af 80'erne. Licitationen skulle foregå i Aalborghallen i biografsalen.

Flemming glæder sig over, at flere unge vælger at blive håndværkere. Han har selv to børnebørn, der er ved at uddanne sig til tømrer. Foto: Jørgen Ingvardsen

- Jeg kørte hjemmefra i god tid. Troede jeg, for jeg kunne ikke finde en parkeringsplads, og dernæst kunne jeg ikke finde lokalet. Det fandt jeg dog efter nogen søgen, men da jeg åbnede døren til lokalet, hvor der nok sad et par hundrede håndværkere, var klokken et minut over 16, og tilbuddet skulle have været afleveret senest kl. 16. Da jeg ville aflevere mit tilbud, blev der bare rystet på hovedet, og jeg måtte gå igen med alle mine papirer. Det var en stor skuffelse, men jeg har så senere fået at vide, at jeg var dyrere end nogle af de andre, så jeg havde slet ikke fået arbejde alligevel. Det viste sig også, at det firma, der fik arbejdet, havde regnet forkert.

Mere kompliceret

- Der er sket meget i løbet af de 50 år, jeg har haft mit firma. Alting er blevet mere kompliceret. Jeg har tidligere lavet fem sommerhuse på Anholt og skal lave et mere til efteråret. For ni år siden gav jeg et tilbud på et sommerhus, og kunden accepterede efter at have fået ja fra banken. Det kunne jeg lave for knap 900.000 kroner. Af forskellige grunde blev det ikke til noget på daværende tidspunkt, men for et par år siden ringede kunden, at nu ville hun gerne have bygget huset, siger Flemming Kirk.

I mellemtiden var der kommet så mange regler og ansøgninger, at han var nødt til at alliere sig med en person, der var inde i den slags.

Flemming elsker sit arbejde og samarbejdet med kunderne. En del af arbejdet foregår på kontoret. Foto: Jørgen Ingvardsen

- Jeg lavede tegningerne, og han begyndte at lave ansøgninger i december. Det tager åbenbart tid og er ikke på plads endnu. Der skal laves varmeberegninger og beregninger på materialer, og hvor meget CO2 hver pind afgiver. Der går nok yderligere fire måneder, inden vi kan starte. Det hele skal jo dokumenteres i dag. For bare få år siden sad jeg og lavede tegningerne med en hovedlineal, og beregningsmæssigt gik jeg efter nogle normer, og så var det fint. I dag koster det mindst 250.000 for kunden, inden der sker noget, siger han.

Fremtiden er uvis

- Når jeg stopper, er der sikkert ingen, der vil overtage værkstedet. Det har ingen værdi i dag. De unge køber en bil, udstyrer den med værktøj og tager så i tømmerhandelen og køber det, de skal bruge. De køber en høvlet pind, og så monterer de det, byggemarkedet kan levere. Da jeg startede, lavede jeg køkkener og vinduer selv. Der var fuld gang i værkstedet, siger Flemming Kirk.

Det er der ikke mere, for det er for dyrt, mener tømrermesteren.

- Heldigvis er der i dag unge, der gerne vil være håndværkere. Det er, som om håndens arbejde er blevet opprioriteret de senere år. Jeg har selv to børnebørn, der er ved at uddanne sig til tømrer. Det glæder mig meget, for det er et godt erhverv. Jeg har aldrig selv været i tvivl om, hvad jeg skulle være. Og dog, for da jeg var midt i min læretid, kom jeg i tanke om, at jeg hellere ville være lastbilchauffør. Så greb min far ind og fortalte, at det kunne jeg blive bagefter. Så fortsatte jeg min læretid, og det har jeg aldrig fortrudt. Jeg kan godt lide at have med mennesker at gøre. At tilfredsstille dem og aflevere et projekt, hvor kunden er tilfreds. Det kan jeg godt lide, siger Flemming Kirk.