Få hele historien om Dronninglund Sygehus
Den 3. oktober får Brønderslev Bibliotek besøg af Flemming Retbøll, der vil udfolde sygehusets 130 år lange historie og fortælle om minder fra de mennesker, der arbejdede der.
Det fortæller biblioteket.
Historien om Dronninglund Sygehus begyndte med åbningen i 1895. Som institution har sygehuset haft en enorm betydning for området, og mange lokale beboere har været inde omkring sygehuset som patienter eller besøgende. Og så har det naturligvis fungeret som en af de største arbejdspladser i og omkring Dronninglund.
Derfor findes der naturligvis masser af hjertevarme, triste og morsomme anekdoter, som Flemming Retbøll løfter sløret for til foredraget på Brønderslev Bibliotek.
- Det kan mærkes i et lokalsamfund, når et sygehus forsvinder, forklarer bibliotekar Kirstine Grøngaard.
- Derfor ser jeg frem til, at Flemming med udgangspunkt i bogen "Dronninglund Sygehus: Egnens livsnerve gennem 120 år" vil kortlægge den betydning, sygehuset har haft for Dronninglund og byens borgere.
Mod slutningen måtte sygehuset kæmpe for sit liv, men endte med at måtte give op i det politiske spil. Den lokale støtteforening havde ellers gjort et utrætteligt og vedholdende arbejde sammen med få politikere i Regionsrådet, der ville bevare et sygehus for at skabe nærhed for patienterne.
Det sidste kapitel i sygehusets historie er skrevet, men med Flemming Retbølls bog og foredrag bliver minderne holdt i live.
Foredraget forgår på Dronninglund Bibliotek tirsdag den 3. oktober. Billetprisen er 50 kr. Køb din billet på biblioteket.