Billede beskrivelse

Eventyrer og filmproducent holder foredrag om Colombia

13. oktober 2023 kl. 14.00

Torsdag 26. oktober kl. 19 byder Brønderslev Bibliotek på en aften med eventyrer, filmproducent og foredragsholder, Rasmus Krath. 

Det skriver biblioteket i en pressemeddelelse.

- Han tager publikum med på en dybdegående rejse gennem Colombias historie, der er krydret med god musik, visuelle effekter og en oplagt foredragsholder.

- Fra den spanske kolonisation til den tid, hvor narkobaronen Pablo Escobar dominerede avisernes overskrifter. Rasmus Krath guider os hele vejen, og han giver også indsigt i, hvor det fascinerende men konfliktfyldte land er på vej hen i vores tid, skriver biblioteket.

 Rasmus Krath har for nylig brugt tre måneder i Colombia, hvor han med en ny drone har indfanget landets skønhed fra nye vinkler. 

Billetter kan købes på www.bronderslevbib.dk eller på biblioteket. Billetten koster 100 kr. Foredraget er arrangeret i samarbejde med FOF Vendsyssel.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste