Seneste nyt
Billede beskrivelse

VM-stemningen rammer Brønderslev, Aalborg og Blokhus

25. juni 2026 kl. 10.03

Selvom Danmark ikke er med ved sommerens VM i fodbold, kan nordjyderne stadig være med til fodboldfesten.

Coca-Cola tager nemlig på landsdækkende roadshow og lægger vejen forbi både Brønderslev, Aalborg og Blokhus.

I Brønderslev sker det 2. juli klokken 13.00-17.00 ved Løvbjerg på Arkaden 14.

Dagen efter, 3. juli, rammer roadshowet Aalborg, hvor arrangementet finder sted klokken 15.00-19.00 på Aktivitetspladsen i Jomfru Ane Parken på Strandvejen 2A.

Turen fortsætter til Blokhus 4. juli klokken 10.00-14.00 ved Fårup Sommerland på Pirupvejen 147.

Roadshowet er gratis og åbent for alle, og der er aktiviteter for fodboldelskere i alle aldre.

Besøgende kan blandt andet prøve kræfter med bordfodbold, Subsoccer og Teqball. Der vil også være ansigtsmaling, konkurrencer i jonglering og præcision med bolden samt iskolde Coca-Colaer og eksklusiv merchandise.

Derudover bliver der et loungeområde med mulighed for at spille FIFA på PlayStation og se højdepunkter fra VM på storskærm.

Man kan også deltage i konkurrencer om blandt andet officielle FIFA World Cup-fodbolde, t-shirts, sportstasker og skumhænder.

Del artikel
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste