Billede beskrivelse

Skotsk folkemusik og moderne akustiske toner i Den Runde Pavillon

15. april 2025 kl. 11.02

BRØNDERSLEV: Der venter en stemningsfuld aften i Den Runde Pavillon lørdag den 10. maj, når Shamrock præsenterer en særlig koncertoplevelse med det anmelderroste Paul McKenna Band. Arrangementet begynder med spisning kl. 18.30, efterfulgt af koncert kl. 20.00.

Det fortæller arrangørerne. 

Den skotske gruppe har tidligere haft stor succes på danske scener, og denne gang gæster de den charmerende pavillon med deres unikke blanding af traditionelle rødder og nutidig akustisk pop. Med Paul McKenna i front – en af Skotlands mest udtryksfulde sangere og sangskrivere – leverer bandet en levende og dynamisk koncertoplevelse.

Ud over Paul McKenna består bandet af Robbie Greig på violin, Conal McDonagh på sækkepibe og fløjte, Conor Markey på banjo, bouzouki og guitar samt Ewan Baird på percussion. Samspillet mellem musikerne og deres livlige interaktion på scenen skaber en varm og inkluderende atmosfære, hvor publikum inviteres ind i et musikalsk fællesskab.

Billetter og yderligere information findes på Shamrocks hjemmeside.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste