Skole fejrer skolepatruljen med en fest
BRØNDERSLEV: Onsdag den 14. maj kl. 10.00 fejrer Skolegades Skole sin skolepatrulje med en festlig frikvartersfest.
Det fortæller Skolegades Skole i en omtale.
Som en anerkendelse af skolepatruljens store indsats for en sikker skolevej afholder skolen en særlig frikvartersfest, hvor skolepatruljen uddeler gratis is til alle elever og ansatte.
Isen leveres af en Hjem-IS-bil, som patruljen vandt i en lodtrækning hos Sikker Trafik i forbindelse med den årlige kampagne "Den Sureste Uge".
Skolepatruljens arbejde spiller en afgørende rolle i at skabe tryghed for de yngste elever i trafikken, og denne fejring er en anerkendelse af deres engagement og ansvarlighed.
Skolen ser frem til at hylde skolepatruljen og nyde en hyggelig stund sammen.