Billede beskrivelse

Skal du med til pool-party?

10. marts 2025 kl. 06.03

BRØNDERSLEV: Der er lagt op til årets sjoveste fest for vandhunde, lørdag den 29. marts. 

Her danner Brønderslev Svømmehal nemlig ramme om et pool-party for børn med alt, hvad hjertet begærer af sjov og spas i det våde element. 

Arrangementet løber af stablen fra 15 til 18 og byder blandt andet på sjove vandlege, kanoer i bassinet og diskotek. 

De såkaldte Waterballz, i form af store oppustelige bolde, fylder også bassinet på en dag, hvor der med garanti bliver rift om pladserne. 

Derfor opfordrer svømmehallen også til, at man bestiller billet i god tid? I øvrigt skal børn under 9 år være ifølge med en voksen. Entré-prisen beløber sig til 80 kr. og inkluderer desuden både pølsehorn og saft.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste