Billede beskrivelse

Shamrock starter efterårssæsonen med udsolgt koncert

02. oktober 2025 kl. 06.01

BRØNDERSLEV: Musikforeningen Shamrock skyder efterårets koncertrække i gang lørdag den 4. oktober, hvor de røde lygter allerede er tændt til en udsolgt koncert. Aftenen begynder med spisning kl. 18.30, efterfulgt af koncert kl. 20.00 med Himmerland og Nuala Kennedy – fire musikere fra Irland, Skotland og Danmark.

Det fortæller Shamrock. 

Himmerland præsenterer ny musik skabt af markante og erfarne musikere og komponister, som alle har rødder i forskellige genrer, traditioner og kulturer. Publikum kan se frem til en magisk blanding af gamle danske ballader, forrygende fiddle-tunes og virtuose improvisationer.

Den irske sangerinde og fløjtenist Nuala Kennedy har turneret verden rundt og regnes i dag blandt de mest betydningsfulde irske musikere internationalt. Første møde mellem Himmerland og Kennedy fandt sted i Australien i 2015, hvor de begge optrådte på samme festival i Blue Mountains.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste