Billede beskrivelse

Rekordbesøg ved julespillet i Jerslev

23. december 2024 kl. 14.02

JERSLEV: Der var rift om parkeringspladserne, da Jerslev Borgerforening søndag havde kaldt til samling.

Anledningen var det årlige gavespil i forsamlingshuset, som denne gang var besmykket af rekordbesøg. 

- Vi har aldrig haft så mange deltagere. 150 mennesker lagde vejen forbi. Det er vi glade for, lyder det fra formand Kurt Bering. 

Han fortæller, at bankospillet op mod jul er en imødeset begivenhed blandt mange med tilknytning til Jerslev. 

- Der kommer selvfølgelig en del udefra, men ellers er det lidt et familieanliggende. Folk, som kommer hjem til jul, skal gerne forbi bankospillet. Det er en tradition for mange, forklarer Kurt Bering.

Billede beskrivelse

Et væld af gevinster var i øvrigt på højkant på en eftermiddag, hvor borgerforeningens sponsorer havde doneret gaverne. Overskuddet går naturligvis til foreningens mange tiltag. Jerslev Borgerforening driver blandt andet et computerværksted samt det lokale anlæg.

Billede beskrivelse
Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste