Billede beskrivelse

Provinsen kan sagtens være med: Sterup var flyvende til J-Dag

08. november 2025 kl. 19.02

STERUP: Fredag aften stod den på blå nissehuer og højt humør, da Tuborgs Julebryg også landede i Sterup. 

Byens borgerforening havde for femte år i træk inviteret til J-Dag i forsamlingshuset. Her havde omkring 30 borgere taget imod invitationen.

Billede beskrivelse

Traditionen tro blev årets juleøl først skænket klokken 20.59. Her ankom to imødesete julemænd på en rullende udgave af en kane. Og så kunne de flydende herligheder for alvor nydes – i øvrigt akkompagneret af velsmagende skipperlabskovs, kreeret af foreningens frivillige.

– Det er blevet en hyggelig tradition, som mange glæder sig til. Vi gør ikke noget stort ud af det – vi mødes bare, snakker og får en god aften, lyder det fra Sterup Borgerforening.

J-Dag er for mange startskuddet på julen. I Sterup har de formået at give den landsdækkende begivenhed et lokalt og festligt præg – selv uden blinkende lastbiler, halvnøgne nissepiger og snekanoner.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste