Oplev det gamle Dronninglund: - Folk, der kom, ville noget og kunne noget

DRONNINGLUND: Dronninglund er ikke en gammel by, men alligevel rummer den tidligere stationsby en masse historier, flotte bygninger og spændende begivenheder. 

Det vil byens lokalhistoriske arkiv forsøge at gøre os lidt klogere på og arrangerer derfor en udstilling i Sognegården lørdag 13. juni.

- Vi tager forskellige emner op, som alle er spændende. Vi ser blandt andet på boligområdet Solparken, auktionshallen, høstfestivallen og Handelskompagniet, der holdt til i en af byens flotteste bygninger, fortæller arkivets formand, Bjarno Hvid.

- På udstillingen lægger vi en masse scrapbøger frem, og dem er folk velkomne til at kigge i. De er lavet af Bent Baumann i perioden 1969 og mange år frem. De rummer et materiale, som er godt at have, når vi skal snakke om, hvordan det egentlig er gået med Dronninglund. Om hvad der er sket, hvorfor og hvordan, fortæller formanden.

Den gamle auktionshal

- Vi laver en del om i auktionshallen, der blev bygget i 1966. Dengang var der jo landbrug overalt, men det var alligevel en periode, hvor den gamle måde at handle med grise, hvor grisehandlere tog rundt til gårdene, var ved at høre op. Landbrugene blev større, og man kunne ikke nøjes med grisehandlerne. Der opstod flere steder auktionshaller. Der var en i Brønderslev, og det var ikke godt for vores landboforening, da medlemmerne trak mod Brønderslev. Man var nødt til at bygge en hal i Dronninglund. Det gjorde man så, og den kom til at eksistere i 20 år. Da var landbrugene efterhånden blevet så store, at det ikke længere var den måde, man handlede grise på, og så duede den ikke, fortæller Bjarno Hvid.

Auktionshallen blev solgt til Tømmerhandlen, og i dag hedder virksomheden Stark.

- Jeg har spillet håndbold i auktionshallen, og der var vist også badminton, fortæller Erik Præcius, der er arkivleder.

- Hallen blev nemlig kun brugt til auktion torsdag eftermiddag, og man havde været så smarte at etablere et samarbejdsudvalg med byen, for man ønskede nemlig, at hallen blev brugt til andre formål. Det var også her, de populære høstfestivaller blev afholdt, husker Erik Præcius.

Boligområdet Solparken

- Vi ved desværre ikke så meget om historien bag, men vi ved, at der var udarbejdet fine planer. Der skulle bygges en række boliger, og inde i midten skulle der være en park med en sø. Derfor fik området navnet Solparken. Det var kommunen, der stod for byggeriet, men den manglede lige pludselig penge, og så byggede de nogle huse, de kunne leje ud, fortæller Erik Præcius og fortsætter:

- Det var kommunen, der ejede bygningerne. Det blev så senere Østvendsyssel Boligforening, der kom til at stå for det hele. Bygningerne er nu renoveret, og området er i dag et godt og hyggeligt boligområde.

En ny skole

I 1969 var der stor diskussion om placeringen af en ny skole. Der var tre muligheder. Det var Solparken, den gamle markedsplads og den endelige placering syd for byen.

- Min far, Aleksander Jensen, sad i sognerådet på det tidspunkt, fortæller Bjarno Hvid.

- Han boede i Thorup og har fortalt, at der sad en Dronninglund-lobby i sognerådet. Ja, han brugte ikke det ord, men den gruppe havde bestemt, at det ikke var nok med at bygge en skole. Der skulle også være plads til idrætsbaner og på sigt også plads til haller. Skolen blev så placeret i et ”hwol” syd for byen. Med det udtryk blev der henvist til placeringen på det meget lave og fugtige område, hvor skolen kom til at ligge.

En vis stolthed i byen

- Byen rummer mange flotte bygninger, og det er noget af det, man altid har været stolt af her i byen. Folk, der kom her dengang, ville noget og kunne noget. Man kunne også blive enige om gennem mange år at have landets højeste skatteprocent. Ikke fordi man ønskede at betale skat, men man havde en fælles forståelse for at have et højt serviceniveau. Jo, der er nok at fortælle, og det prøver vi at gøre på udstillingen i Sognegården 13 juni kl. 10-15, fortæller Bjarno Hvid, der også oplyser, at der er gratis entre og kaffe på kanden.