Billede beskrivelse

ØBI fejrede 100-året med manér

19. maj 2025 kl. 06.00

ØSTERBRØNDERSLEV: 100 år er lang tid for en forening. 

Øster Brønderslev Idrætsforening kan nu prale af milepælen. Lørdag blev det fornemme jubilæum fejret efter alle kunstens regler. 

Billede beskrivelse

Det foregik med både sommerfest og reception i dagtimerne samt stor festivitas til langt ud på de lyse timer. 

- Tak, fordi I er kommet. ØBI har meget at fejre i dag, lød det blandt andet fra formand Laila Mogensen, da hun holdt tale ved middagens reception. 

Billede beskrivelse

ØBI startede som en fodboldklub. I dag er det en forening med mange slags sportsgrene, fortsatte formanden og hæftede sig blandt andet ved fællesskabet. 

- Det er helt afgørende for, at vi har eksisteret i 100 år. Vi kan kun takke vores mange frivillige, konstaterede Laila Mogensen. 

Siden berettede Per Drustrup Larsen om tilblivelsen af det 100-årsskrift, der er omdelt til byens borgere, inden DBU-repræsentant Gitte Larsen gratulerede på organisationens vegne. 

Udenfor var der samtidig fuld fart på årets sommerfest. Her stod den blandt andet på børnedyrskue, havetraktortræk og rulleskøjtesjov. 

Billede beskrivelse

Senere fortsatte fejringen for både ØBI-medlemmer og godtfolk i al almindelighed med helstegt pattegris og aftenhygge i Østsidehallen.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste