Én af landets mest citerede forsvarsanalytikere besøgte Klokkerholm

KLOKKERHOLM. Vi lever i en usikker tid med nye kriser og konflikter næsten hver eneste dag. 

For at blive lidt klogere på den aktuelle situation havde Klokkerholm IF inviteret Peter Viggo Jakobsen til at komme og fortælle om sit syn på den. 

Han er lektor ved Forsvarsakademiet, ekspert i international politik og en af landets mest citerede forsvarsanalytikere. 

I løbet af to timer gav han de 250 fremmødte en spændende og lærerig forklaring på, hvad der er op og ned i international politik i en verden i forandring.

- Vi kigger ind i en periode, hvor der vil være mere konflikt og flere krige, og hvor vi igen skal til at tage forsvaret af Danmark alvorligt. 

Sådan indledte Peter Viggo Jakobsen sit foredrag i Klokkerholm Hallen i torsdags 9. april.

Det er som bekendt den dag, hvor tyskerne besatte landet for 86 år siden.

- Det, der skete dengang, skal vi jo gerne undgå, men at det ikke længere er fuldstændig utopi, fik vi beviset på i starten af i år. Da blev danske soldater sendt til Grønland udrustet til i værste fald at skulle kæmpe mod amerikanerne. Det skete heldigvis ikke, men det viser bare, at vi er tilbage i en verden, hvor det ikke er utænkeligt, at det kan ske igen. Det er derfor, vi skal til at bruge alt for mange penge på forsvaret. 

- Vi er desværre i en situation, hvor vi igen er nødt til at demonstrere evnen og viljen til at slås, hvis det skulle blive nødvendigt for at undgå, at vi ender som Ukraine. Når Putin angreb der, var det sikkert, fordi han troede, at det ville blive ligesom, da Trump angreb Venezuela. Det ville blive overstået på kort tid. Man kunne udskifte Zelenskyj og indsætte en ny mand, der gjorde, som der blev sagt, og så kunne man tage hjem igen og se den nye forestilling på Bolsjojteatret i Moskva. 

- Hvis Putin havde vist, at han i dag ville stå i en situation, hvor han ville være uden kampvogne, der kunne køre, havde mistet 1,3 mio. mænd, der er døde eller sårede, og yderligere 2 mio. mænd, der er flygtet ud af landet samtidig med en økonomi, der ligger i ruiner, så havde han nok ikke gjort det. Hvis Trump havde lyttet til eksperterne, der fortalte, at det var en dårlig idé at angribe Iran, for så ville benzinpriserne stige, så havde han nok ladet være. 

- Det er derfor, det er så vigtigt at demonstrere kampevne- og vilje, så en potentiel modstander ikke kan begå den fejltagelse at tro, at en krig mod os er hurtig, sejrrig og omkostningsfri, sagde Peter Viggo Jakobsen.

Trump overalt

- Trump er kun blevet præsident, fordi man i USA har et system, hvor det gælder om at have flest milliardærvenner. Han kunne aldrig blive valgt i Danmark med vores parlamentariske system. Når Trump nu truer Gud og hver mand med at nedlægge NATO og stoppe støtten til Ukraine, har det tvunget os til at revurdere den måde, vi ser vores egen sikkerhed. 

- Det, der for alvor gjorde indtryk, var, da FE kom med sin sikkerhedsvurdering og i den skrev, at hvis USA ikke støtter os, vil Rusland i løbet af 2-5 år være i stand til at angribe et NATO-land. Det er det, der ændrer hele spillet for Danmark. Vi har altid regnet med, at USA passer på os. Når man er et lille land som Danmark, er det ligegyldigt, om vi bruger 1% af BNP på forsvar eller 5%. Det gør ingen forskel. Det er USA, Rusland kigger på. Sådan har det været, og derfor har vi sparet på forsvaret. 

- Det går ikke mere, og derfor er forsvarschefen blevet bedt om at bruge 100 mia. på indkøb. Det sker, fordi Mette Frederiksen har fået at vide, at hvis hun åbner motorhjelmen til det danske forsvar og kigger ned, så er der ingen motor, men der ligger et lille stykke papir, hvorpå der står: Husk 9. april 1940. Vores kampkraft findes stort set ikke i dag. Vores fly er ved at blive udskiftet fra F16 til F35, fregatterne dur heller ikke, da to ud af tre systemer ikke virker, og med hensyn til hæren kan den i bedste fald stille med 4-6.000 mand. 

- Det er, hvad der er, og det er ikke særligt truende set fra et russisk perspektiv. Eller for Trumps. Da han truede med at invadere Grønland, var vi heldige med, at vi havde en række venner, for hvis de europæiske NATO-lande ikke havde hjulpet os, og EU ikke gik sammen for at hjælpe os, så kunne det være gået helt galt. Vi var heldige med, at vi havde nogle gode allierede i Europa, som stod sammen, da Trump sagde, at europæerne skulle vælge mellem NATO og Grønland.

Krigen i Iran

Peter Viggo Jakobsen kommenterede også situationen i Iran og Trumps plan for at vælte styret.

- Hvis en af mine elever i Forsvarsakademiet havde afleveret den plan til eksamen, så var vedkommende dumpet. Hvis man begynder at bruge militærmagt, skal man også kunne vise, hvordan man kommer fra at slå folk ihjel og sprænge ting i luften til at skabe en fred bagefter. 

- Når man går i krig, er det for at ende et bedre sted. Ellers skal man lade være. Hvis man vil skifte et regime, så gør man det selv ved at invadere landet og smide styret på porten, eller også har man nogle lokale venner, der klarer den opgave. USA har ingen lokale venner, så regimeskiftet vil aldrig nogensinde komme til at ske, sagde eksperten.

Et splittet USA

- Befolkningen i USA er blevet mere og mere splittet. De to store partier kan overhovedet ikke samarbejde. De er blevet mere og mere sure på hinanden. Befolkningen ser forskellige nyhedsudsendelser på medierne, der hver for sig støtter forskellige grupperinger. Hvis man ser forskellige nyhedsudsendelser, skulle man tro, at det er to forskellige planeter, man taler om. Der er slet ingen fælles samtale tilbage. 

- Hvis den udvikling fortsætter, og der efter Trump kommer endnu en præsident, der hidser befolkningen op imod hinanden, og så endnu en, så eksisterer USA ikke længere. Så falder landet fra hinanden, og så er vi for alvor alene hjemme. Vi er nødt til at forberede os på det mareridtsscenarie, at USA falder fra hinanden, lød de alvorstunge ord fra eksperten. 

Han kom dog også med løsninger.

- Vi skal samarbejde meget mere med de lande, der ligger rundt omkring os. Hvis vi gør det, bliver vi meget stærkere. Der sker meget i denne tid. Danske politikere er således i dialog med Frankrig om at blive beskyttet af de franske atomvåben. Det ville de aldrig have gjort, hvis de troede, vi blev beskyttet af USA. For fem år siden ville vi have sagt nej. Nu er vi glade for franskmændenes tilbud, sagde Peter Viggo Jakobsen, der efter foredraget gav sig god tid til at besvare spørgsmål fra salen.