Mød shu-bi-dua-legenderne til musikalske fortællinger og gode grin
HALLUND: Tag med, når to af de største Shu-bi-dua-profiler, Michael Hardinger og Jørgen Thorup, inviterer til et musikalsk foredrag torsdag 12. marts 2026 på Hallund Kro.
Det bliver en aften fyldt med røverhistorier, grin og masser af velkendte hits. Med sig på scenen har de Rasmus Schwenger på tangenterne.
Dette er ikke bare et foredrag – og heller ikke kun en koncert. Det er en intim, levende og ærlig fortælling om bandet, der forandrede dansk musik for altid.
Publikum får et sjældent indblik i de kreative processer, de skøre idéer og den galgenhumor, der gjorde Shu-bi-dua til Danmarks mest elskede orkester. Hør de legendariske historier om, hvordan klassikere som “Fed Rock,” “Vuffeli-vov,” “Står på en alpetop” og “Hvalen Hvalborg” blev til.
Michael Hardinger, manden bag mange af de største hits, og Jørgen Thorup, stemmen der var med til at genstarte bandet, løfter sløret for alt det, man måske ikke vidste, man gerne ville vide – om hunde, hvaler, skotter og et farvet stykke snor, om venskab, musik og vanvid.
Glæd dig til en aften med musik, grin, nostalgi og nærvær. En aften, hvor historierne flyver, og tonerne rammer lige i hjertet.
Varighed: 2 x 45 minutter. Dørene åbner kl. 18.30. Der er ikke nummererede pladser. Pris pr. billet: 250 kr og kan købes på: hallund-hollensted.nemtilmeld.dk/18