Billede beskrivelse

Læge Jerk W. Langer fortæller, hvordan du får succes med faste

19. februar 2025 kl. 19.04

BRØNDERSLEV: Få professionel vejledning fra læge Jerk W. Langer, der i dette foredrag deler sin omfattende viden og erfaring med udgangspunkt i sin nye bog "Faste med succes".

Periodisk faste – en vej til bedre sundhed

Når Jerk W. Langer taler om faste, er det den metode, der kaldes periodisk faste. Et eksempel er 16:8-metoden, hvor man faster i 16 timer og kun indtager væske som vand, te og kaffe, hvorefter man spiser inden for et otte timers spisevindue – for eksempel mellem kl. 12.00 og 20.00.

I foredraget fortæller Jerk W. Langer, hvorfor faste er blevet en populær sundhedstrend. Faste kan give mere energi og overskud i hverdagen, styrke kroppens modstandskraft, holde hjernen skarp og endda beskytte mod aldring og sygdom. Derudover kan periodisk faste gøre det lettere at holde en sund vægt uden at være plaget af sult.

Det foregår torsdag d. 20. februar kl. 17.00-18.45 på Nygårdsminde Vingård i Brønderslev. Foredraget er arrangeret i samarbejde med Folkeuniversitetet Aalborg

🔗 Tilmelding foregår via Folkeuniversitetet i Aalborg.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste