Billede beskrivelse

Julen bliver atter hvid i Brønderslev

10. november 2025 kl. 10.03
Opdateret kl. 19.00

BRØNDERSLEV: Julen banker snart på døren. Det går naturligvis ikke ubemærket hen – slet ikke i Brønderslev. Den 27. november får byen nemlig fornemt besøg af selveste Julemanden. Han lander vanen tro med kane og rensdyr på taget hos Agerbæk.

Det sker kl. 17.00, hvor der med garanti indfinder sig et stort opbud af både børn og voksne. Når Julemanden er sikkert på landjorden, går turen i samlet flok til Algade, hvor lysene tændes på det store juletræ.

Det hele afvikles under overskriften White Christmas, og udover Julemanden kan man også møde både Snedronningen og gøglernissen Elnis. Ligeledes bydes der på masser af andre hyggelige julerier i gadebilledet.

Der er med andre ord mange gode grunde til at lægge vejen forbi Brønderslev den 27. november. Er man forhindret, frister byen allerede dagen efter – her står Brønderslev igen på den anden ende til Black Friday.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste