Billede beskrivelse

Julehygge i sognegården: Der var rift om småkagerne

23. november 2025 kl. 14.02

BRØNDERSLEV: Lørdag emmede Brønderslev Sognegård af julestemning. Her var der inviteret til såkaldt Store Juledag med masser af hygge og samvær på programmet.

Børn og voksne strømmede til, og der var rig mulighed for at udfordre kreativiteten. Arrangørerne havde stillet både papir, lim og sakse, ler, pyntegrønt og øvrige materialer til rådighed. Og så var det ellers bare at kaste sig straks ud i julesyslerne.

Billede beskrivelse

Særligt stor rift var der om småkagedejen. Mange benyttede lejligheden til at forme juletræer, stjerner, engle og andre figurer, der efter endt bagning hurtigt fristede appetitten.

Dagen bød også på frokostservering, og i eftermiddagstimerne kunne de yngste fornøje sig med julefilm.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste