Hvem skal have Brønderslev Kommunes Fritidspris 2024?
Så er det ved at være op over, at Brønderslev Kommunes Fritidsprisen Award Show afvikles. Det sker fredag 21. marts kl. 17.15 i Østsidehallen, Øster Brønderslev. Der skal uddeles hele ni 9 priser i et arrangement, der også byder på spisning, underholdning af komiker Dan Andersen, sanger og radiovært Mathilde Alexandra samt trylleshow med Stig og Allan.
- Vi er meget glade for at kunne invitere fritidslivet til stort Award Show fredag 21. marts, hvor vi således fejrer kommunens driftige fritidsliv og samtidig påskønner særlige indsatser, fortæller fritidskonsulent Jørgen Nielsen.
Der bliver uddelt hele ni priser, hvoraf de fem er Brønderslev Kommunes egne fritidspriser. I år finder man en helt nye pris, nemlig årets ungdomsleder. En pris, der før har været en del af Award Showet, og nu er tilbage på programmet. Sidste år var første år, hvor vindere af DM, EM eller VM blev hædret, og i år er der hele 10 vindere, der skal hædres.
Der skal også findes prismodtagere til Idrætssamvirkets ildsjælpris, Spejder-samvirkets ildsjælpris, Handicapprisen, årets ungdomsleder, årets leder, radio 101,2 FM årets sportsnavn, præstationsprisen og som aftenens højdepunkt uddeling af Spar Nord Banks Hall of Fame, hvor det syvende medlem skal findes.
Da der er tale om et Award Show, skal vinderne selvfølgelig også belønnes med en unik Award. Klaus Jensen, Ravnstrup, har igen lavet årets Award, som vindere modtager sammen med en gavecheck på kr. 2.500. Vinderne af DM, EM eller VM modtager et kunstværk fra Brammerdesign i Brønderslev.
Spar Nord Banks Hall of Fame medlem belønnes med en gavecheck på kr. 10.000.
- Fritids-, Kultur- og Turismeudvalget, der står bag ideen til dette Award show, ønsker med arrangementet at give de frivillige ledere og udøvere et skulderklap og en aften, hvor det handler om, at de skal have det godt, fortæller Jørgen Nielsen og fortsætter:
- Udvalget ser Award Showet som en hyldest til alle foreningsledere, trænere og udøvere i vores mere end 100 folkeoplysende foreninger. Der findes heldigvis mange ildsjæle og frivillige, der gør et kæmpe stykke arbejde ude i foreningerne, og uden dem ville Brønderslev Kommunes borgere ikke være i stand til at vælge mellem så bred en vifte af tilbud inden for fritidslivet, lyder det fra fritidskonsulent Jørgen Nielsen.
Alle er velkomne, og der plejer at komme mange. Sidste års Award show samlede knap 400 gæster. Man tilmelder sig på Brønderslev Kommune hjemmeside senest 14. marts.