Billede beskrivelse

Godt vejr gav god begyndelse på Brønderslev Marked

30. august 2025 kl. 09.54

BRØNDERSLEV: De der vejr-profeter - de laver vejrudsigter som vinden blæser...

De havde jo lagt op til halvdårligt vejr i går, hvor Store Brønderslev Marked gik i gang. Men vejret var rigtig fint, solen skinnede lystigt, så markedet fik mange besøgende på første markedsdag.

Fredag er traditionelt de unges dag på markedet. De unge kan købe billige fredagsbilletter til tivoliet og kaste sig ud i gak og løjer uden at tømme hverken deres egen eller deres forældres pengepung fuldstændigt.

Billede beskrivelse

Markedets PR-ansvarlige, Michael Wittrup, var meget optimistisk efter første markedsdag. Der var medvind på alle stier:

- De 200 kræmmere havde et godt salg med mange kunder. I kræmmergaderne og på pladsen omkring scenen og i tivoli var der stuvende fuldt.

Men de der vejr-profeter giver sig jo ikke uden kamp. 

For i dag, lørdag, disker de op med en direkte ondskabsfuld vejrudsigt. De forudser masser af regn i løbet af eftermiddagen og aftenen. Utroligt at de for deres - formodede - høje lønninger ikke kan skaffe os bedre vejr!

Spøj til side. Men man må for markedets skyld håbe, at vejrudsigterne endnu en gang rammer forbi skiven.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste